Forside

Vi ventede med glæde vores første barnebarn i sommeren 2009 så der skulle laves noget særligt til ham. Farmoren havde forelsket sig i et gyngefår, men det skulle være vor helt egen model, lidt anderledes end dem man ellers kunne få.

 

Efter nogen tid på værkstedet var der en række gyngelam - gyngefår - rokkelam - rokkefår, eller hvad man nu vil kalde dem klar og Valdemar fik "Lamse". Dens søskende, som vi valgte at kalde gyngelam, kan købes i vores webshop.

 

Senere kom der flere produkter, såsom foderhuse, fuglekasser og egernkasser med i vores lille produktion. Det sidste nye er en serie i æble og opbevaringskasser, i flere forskellige størrelser, der alle kan kombineres og stables efter behov.

 

Vi sælger alle vores produkter på messer rundt omkring i landet, samt i vores webshop.

 

Hold dig opdateret på hvilke messer vi deltager på, samt på nye produkter på vores facebookside.